8. okt. 10.00 – 9. okt. 15.40
Det Sydfynske Øhav
Oplev to øer på én tur i Det Sydfynske Øhav, Avernakø og Lyø. Vi sørger for det hele lige fra færgebilletter og bagagetransport til overnatning og mad. Du får her chancen for at opleve en del af en UNESCO Global Geopark.
Se med da TV2 Fyn tog med på turen i regnvejr i påsken 2025 - https://youtu.be/P1Bfcyyffi8
-
Turen starter i Faaborg kl. 9.45. På Kanalvej 13 ligger Ø-færgen og venter på dig med afgang kl. 10.00. Når du går ombord på færgen finder du et tydeligt markeret "bur" hvor du skal sætte dinbagage, så sørger færgepersonalet for at få det sikkert til Avernakø, hvor vi vil transportere det op til hotellet.
Første stop er Lyø hvor færgen ligger til kl. 10.40. På Lyø er der 4 timer til at udforske denne smukke ø. Her skal man medbringe madpakker, da spisestederne på øen holder lukket uden for sommersæsonen. Dog, kan du med fordel holde dig opdateret om åbningstiderne hos Café Lyø.
Færgen sejler fra Lyø til Avernakø kl. 14.40. Fra Avernakø Havn er der en tur på 1,5 km. til hotellet, hvor vi venter med din bagage og et værelse. Kl. 16.00 er der velkomst med kaffe og kage. Måske er energien til en aftentur efter maden eller måske må Avernakøs skønne natur vente til dag 2.
Dagen starter med morgenmadsbuffet i den gamle skolestue og i den forbindelse kan du smøre madpakker til frokosten. På turen er der mange gode og oplagte steder til at nyde den - f.eks. madpakkehuset på Skallevejen. Din bagage lader du stå på hotellet og så fragter vi den ned til færgen inden afgang.
Færgen sejler retur til Faaborg kl. 15.10 fra Avernakø Havn. Ønsker du en senere afgang (16.30 eller 19.10) bedes du sende os en mail i forbindelse med din booking.
Har du/I spørgsmål - Så kontakt os gerne på kontakt@avernakoelandhotel.dk eller telefon 2257 8685. Du kan læse mere om Avernakø Landhotel her.
8. okt. 10.00 – 9. okt. 15.40
Det Sydfynske Øhav
9. okt. 10.00 – 10. okt. 16.30
Det Sydfynske Øhav
11. okt. 10.00 – 12. okt. 16.30
Det Sydfynske Øhav

Avernakø Landhotel stræber efter at skabe enestående og mindeværdige oplevelser for vores gæster. Vi er dedikerede til at tilbyde et fristed fra hverdagen, hvor gæsterne kan slappe af, genopdage naturen og skabe varige minder med deres kære. Avernakø Landhotel er indbegrebet…